Tegning af letbanevogn, der kører i Saarbrücken, Tyskland
Teknikken ved Letbanetog
Togene kan være 20 - 50 m lange og kan derfor rumme cirka tre gange flere passagerer end almindelige busser. Desuden er levetiden 3 gange længere. Det betyder at ét letbanetog kan erstatte cirka ni busser, eller cirka fem BRT-busser i indkøb.
Det elektriske letbanetog med køreledninger er derfor den mest bæredygtige form for kollektiv trafik.
Alle nyere letbaner har lavt gulv (30 cm over skinnen), hvilket betyder at der ikke er nogen trin på vejen til, ind eller ud af i vognen, hvilket er en stor fordel for gangbesværede, blinde, barnevogne, rullestole og cykler.
Driften
I byerne tilbyder letbaner hyppig drift, hvor hver vogn kan tage op til 380 passagerer.
Letbanevogne er godkendt til gadekørsel og er udrustet med lys og spejle som
en bus.
De har en markant bedre bremseevne end tog (41 m fra 60 km/t). Det gør dem i stand til i de fleste tilfælde at kunne bremse for uventede forhindringer. De kan dog ikke undvige. (I praksis kan en bus heller ikke undvige uden at påkøre andre ting).
Fleksibel anlæggelse
Letbanesystemer er i stand til at håndtere større stigninger (10%) end jernbaner (2,5%). Letbanetogets mange led gør den i stand til at køre i kurver så skarpe som gadehjørner (minimal radius på 16-25 m).
Letbaner bruges typisk i bymæssige områder, hvor der er brug for et højklasset
supplement til S-baner og metrosystemer.
El-drift
Letbaner kører på el, oftest fra køreledninger over sporet. Disse bliver undertiden diskuteret pga. udseendet i gaden.
Der behøver dog kun at være to simple wirere ophængt i vejsiden, hvilket må siges at være et lille offer, set i forhold til den stabilitet og bæredygtighed letbanen opnår med strøm direkte fra køreledninger.
I Frankrig ses elektriske gadesystemer med en tredje skinne i gaden, hvor køreledninger er uønskede (Bordeaux og Angers). En elektrisk sikret strømskinne placeret imellem skinnerne, der leverer strømmen. Erfaringerne er blandede og vurderes uegnede til danske klimatiske forhold.
Der er udviklet batteritog i bl.a. Kina. De oplader på endestationer, men så er bæredygtigheden væk pga. den belastende produktion og bortskaffelse af de store miljøskadelige batteripakker.
Tramtrain
Letbaner kan også anvendes på sidebaner og imellem provinsbyer med TramTrains. Det er særlige letbanetog der også kan køre på jernbaner. F.eks. er de særlige Tango-vogne i Aarhus et eksempel på TramTrains, der kan køre 100 km/t på Grenaabanen. I Udlandet findes flere eksempler på TramTains, der kører sammen med andre tog, f.eks. i Karlsruhe.
Light Metro
Københavns Metro hører til en anden kategori kaldet 'Light Metro', som i Danmark også blev kaldt MiniMetro. Dette førerløse system og systemer med traditionel tredje strømskinne betragtes ikke som en letbaner i branchen, idet de kun kan køre i lukkede systemer med tunge baneanlæg.
De er mere ufleksible i anlæg sammenlignet med letbaner i gadeplan. Dette på trods af, at selve toget er let.
/HB
|
|
Læs mere fra menuen øverst til venstre.
|
